Dansk

Varmeudvaskningsmetoden: En ny metode til at måle blodgennemstrømningshastigheden i områder med og uden arteriovenøse anastomoser.

Disputatsen er baseret på syv artikler, der er udarbejdet på Panum Instituttet og Skejby Sygehuse.

Varmeudvaskningsmetoden er en ny atraumatisk metode til måling af blodgennemstrømningshastigheden (BFR) i huden. Til målingerne anvendes en tc-PO2-elektrode fra Radiometer, specielt konstrueret med en termostaseret kappe, som forhindrer varmetab til omgivelserne. Målingerne foregår ved at elektroden klæbes på huden, baselinetemperature registreres, hvorefter proben varmes op til nogle få grader over normal hudtemperatur. Efter et par min slukkes for varmetilførelsen, og temperaturen under proben registreres hver 10 s, indtil den atter er nede på baselinetemperaturen. BFR under proben kan herefter beregnes udfra Kety´s formel, hvor f = k × λ × 100 ml(100g ×min)-1. Varme- sammenlignet med 133xenonudvaskningsmetoden undersøgt ved målinger i hudens kapillærer på underarmen giver en korrelationskoefficient på 0.986. BFR i hudens arteriovenøse anastomoser (AVA´s) kan beregnes ved at fratrække BFR målt i hudens kapillærer ved 133Xe-udvaskningsmetoden fra den totale BFR målt med varmeudvaskning i samme område.

Interessen har specielt været rettet mod måling af BFR i hudens AVA´s i tommel- og tåpula under normo- og patofysiologiske forhold. Målingerne har vist, at AVAs ikke udviser autoregulation af gennemblødningen, og at en veno-arteriolær refleks ikke er til stede, i modsætning til de arterioler, der forsyner kapillærerne i de undersøgte områder. Reaktiv hyperaemi er heller ikke til stede i AVA´s. Ved påbegyndelse af et moderat tungt fysisk arbejde falder BFR i tommelens AVA´s for atter at stige til normale værdier efter ca 4½ min arbejde, hvorimod BFR i hudens kapillærer i hudfolden mellem tommel- og pegefinger er konstant gennem hele perioden. BFR i AVA´s i tommel og storetå falder med stigende alder. Der er ingen forskel på mænd og kvinder, men BFR er signifikant højere i tommel- end i storetåespulpa, og højere i storetåespulpa hos børn end hos voksne.

Sammenlignes BFR i storetåens pulpa hos raske, patienter med claudicatio og kritisk iskæmi, udviser AVA´s en helt karakteristisk reaktion på ortostatiske ændringer, med en signifikant BFR stigning på en faktor 1,6, når foden placeres 50 cm under hjerteniveau. Efter operation normaliseres både BFR og det karakteristiske reaktionsmønster.

Undersøgelser af forfodens subkutane kapillærer og storetåspulpa AVA´s hos patienter, der tidligere er opereret for et rumperet abdominalt aortaaneurisme sammenlignet med raske viser, at patienterne havde et fire gange så højt BFR i deres kapillærer som raske, som tegn på et reduceret elastinindhold i karvæggen, men at karrene i øvrigt reagerede normalt på ortostatiske ændringer. AVA´s fungerede normalt i begge grupper.

Varmeudvaskningsmetoden er således fundet anvendelig til måling af BFR i huden såvel i laboratoriet som i klinikken, og må anses for at kunne finde anvendelses indenfor flere specialer (bl.a. klinisk fysiologi, karkirurgi, dermatologi m.v.).